PL PHP er et enkeltpersons-firma, ejet og drevet af Peter Lind. PL PHP arbejder med webudvikling, med specifikt fokus på open source teknologier og produkter, såsom programmeringssprog (PHP, SQL, HTML, JavaScript, CSS), databaser (MySQL og PostgreSQL), webservere (Apache), platform (Linux) og produkter (eksempelvis Content Management Systems som Typo3, CMS Made Simple og WordPress).
Baggrund
Jeg startede PL PHP i slutningen af 2009. Før PL PHP har jeg arbejdet som professionel webudvikler hos det engelske web-bureau Aardvark Media. Og før det arbejdede jeg hos Informa Healthcare, en division af det multinationale selskab Informa Group, som Electronic Production Executive. Jeg har erfaring både som freelancer og som fastansat udvikler og befinder mig godt i begge roller.
Jeg har stor erfaring med vedligeholdelse og videreudvikling af projekter, opnået gennem mine stillinger hos Aardvark Media og Informa Healthcare, gennem frivilligt arbejde for bl.a. BeWelcome og Fastaval, samt gennem andre projekter inkl. personlige sites. Du kan downloade mit CV på dansk (pdf) eller engelsk (pdf) og læse videre.
Opgaver
Alle webudviklings-projekter har interesse, dog specielt projekter indenfor PHP, MySQL/PostgreSQL, (X)HTML, CSS og JavaScript/Ajax. Jeg arbejder både med vedligeholdelse af systemer (såsom CMS-systemer, blog-systemer og deslige) samt udvikling af nye features og moduler. Det er muligt at se eksempler på hjemmesider jeg har arbejdet med under Eksempler.
Personligt
Jeg er uddannet som mag.art. i filosofi fra Århus Universitet og Syddansk Universitet - begge steder har jeg studeret filosofi. Man kan læse mere om mig på min blog, hvor jeg poster regelmæssigt om PHP, development og diverse. Man kan også finde mig på linkedIn.